Fotograf
Viggo Mortensen
![]() |
|
Baggrund
For de fleste er navnet Viggo Mortensen knyttet til filmlærredet og ikke mindst til den rolle, som gav ham verdensberømmelsen: Helten ARAGORN i Peter Jacksons storslåede filmatisering af RINGENES HERRE. Det kom derfor bag på mange danskere, at man i sommeren 2003 kunne tage til Museet for Fotokunst i Odense og se skuespilleren optræde som fotograf og billedkunstner og oven i købet blive konfronteret med beviset, at denne rolle var 20 år ældre end den cinematografiske.
Mortensen er født i USA i 1958, men har i barndommen fulgt sin danske far og amerikanske mor på landbrugseventyr i Latinamerika. I Venezuela og Argentina lærte han sig ikke blot flydende spansk, men blev også den virtuose rytter, vi kender fra mange film. Efter universitetsstudier og afsluttende eksamen i statskundskab og spansk tog Mortensen ophold i Danmark og lærte sig faderens modersmål ved først at knokle på havnen i Esbjerg, siden på Dampmøllen i Ringsted for at ende som tjener hos Jan Hurtigkarl i København.
Men USA trak også, og i 80’ernes begyndelse kom han på Robertson’s Theatre Workshop i New York og udviklede sine evner som karakterskuespiller – en bestemmelse, der mere og mere er blevet hans eftersom hans berømmelse har tilladt ham at vælge de manuskripter, han selv fandt tiltrækkende. Senest set i den voldsomme ”Eastern Promises” (2007) og den lavmælt-langsomme western ”Apaloosa” (2008).
Viggo Mortensen som fotograf
Den amerikanske kritiker, Kristine McKenna, har i en af de efterhånden mange bøger, Viggo Mortensen
har udgivet med egne værker, begået dette fine portræt af manden og hans hjem: ”Hver eneste tomme af dette hus er belæsset med kunst, færdiglavet eller under udarbejdelse. Der er kunst i kasser, i bunker, eller lænende sig op ad væggen, der som i et galleri er behængt med endnu mere kunst..” Og hun fortsætter: ”I et mix af fotografier, malerier, collager, assemblager, skulpturer og tegninger ligger notesbøger fyldte med digte og noveller, så vel som krimskrams, som kunstneren har bjærget fra gaden. (…) Huset er som én kæmpe kompostbunke som leverer et stadig frugtbart jorddække. Når man ser hvordan Mortensen bor, begynder man at kunne forstå hvordan han kan skabe så megen kunst. Det er som om han har taget ophold i selve malerkassen”. [Fra ”Recent Forgeries”, 1999. Oversættelse F.T.]
Samme overvældende forvirring kan ramme den, der ser Mortensen i aktion med fotoapparatet. Som oftest er det et primitivt engangskamera, der måske oven i købet er klemt i en dørsprække, så tilfældigt såkaldt falsk lys kan tilføje de mangeartede motiver et glimt af anarki eller magi – begge dele er lige vigtigt. ”Hold lige rattet”, får man at vide, og i næste øjeblik stikker chauffør Mortensen hovedet op gennem taglemmen og fotograferer de forbifarende træer. Det er et must: fotografiets grundregler skal udfordres gennem stadig nye eksperimenter, det være sig på bekostning af skarphed, tid eller farveægthed. Det ægte, det er det kunstværk der kommer ud af det – det som leverer et statement eller kommunikerer en følelse.
Til Odense-udstillingen i 2003 skrev Lonnie Hansen en indsigtsfuld artikel om Viggo Mortensen. Her følger hendes konklusion: Med Mortensens poetiske og lyriske udtryk bliver fotografierne nærmest små meditationer over verden. Med sine fotografier synes han at sige: vær opmærksom på relationen til dig medmenneske. Mærk verden. Bemærk det ubemærkede. Det er det væsentlige. Det er substansen. (…) Han opfordrer ikke vore blikke til at blive hængende ved det enkelte motiv, men til at glide videre mellem billederne. Han opfordrer os til at være associative og drømmende. At dagdrømme. Fotografierne fremviser intimitet, men de afgiver ikke deres mystik. Verdenen åbenbarer ikke sine hemmeligheder for blikket, men åbner for at være stille i deres nærvær. [Lonnie Hansen, KATALOG årg. 15, nr. 2]
Finn Thrane